Om Klaus Bundgård Povlsen

- Nyhedsformidling og politik

Klaus Bundgård Povlsen, der nok er bedst kendt som vært på TV Avisen og en række andre programmer gennem tiderne, har desuden en omfattende erfaring som politisk journalist og tv-mand generelt bag sig. Han er også kendt som en både lun, skarp og sikker moderator og ordstyrer i debatter og ved arrangementer over hele landet. 

Han er kendt fra DR som vært gennem tyve år på en stribe programmer - altid med et glimt i øjet og klar på en hurtig og frisk replik.

Inden tv-tiden har Klaus Bundgård Povlsen desuden fungeret som journalist for skrivende medier, dels på Politiken i godt ti år, ikke mindst med fokus på Christiansborg, dels halvandet år på BT i 1980’erne. Alt i alt en lang journalistkarriere fuld af mange forskellige oplevelser og indtryk. Ikke mindst af magten – politikernes gøren og laden på Christiansborg. 

Det er også blevet til hundredevis af interviews gennem alle årene – fra Kronprins Frederik og diverse skiftende statsministre og politikere til indsatte i Vridsløselille Fængsel og meget, meget mere. Hertil kommer selvsagt et hav af nyhedsudsendelser på tv.

Klaus Bundgård Povlsen, der nok er bedst kendt som vært på TV Avisen og en række andre programmer gennem tiderne, har desuden en omfattende erfaring som politisk journalist og tv-mand generelt bag sig. Han er også kendt som en både lun, skarp og sikker moderator og ordstyrer i debatter og ved arrangementer over hele landet.

Som foredragsholder stiller Klaus Bundgård Povlsen skarpt på emner omhandlende ikke mindst politik og magt, med både alvor og humor.

Ikke overraskende har han også en mening om samspillet mellem magthaverne og medierne, et samspil som kræver en ikke altid helt let balancegang, men en balancegang, der på mange måder er en essentiel ingrediens, hvis et demokrati skal fungere stabilt på lang sigt.